MedReport International
Ø-Vet A/S har udviklet værktøjet MedReport International til overvågning og benchmarking af medicinforbruget i udenlandske svinebesætninger. Vi har brugt dette værktøj siden 2016.
MedReport International er opbygget som og anvender de samme beregninger, som bruges i det danske gult kort-system. Det er altså muligt at sammenligne forbruget af medicin til danske besætninger og på tværs af lande i og uden for EU.
|
|
Der udarbejdes og fremsendes en månedlig rapport til besætningen med oversigt over det totale medicinforbrug i ADD fordelt på hver dyregruppe over den seneste 12-måneders periode.
Rapporten indeholder desuden en benchmarkingoversigt med sammenligning med både danske og udenlandske besætninger.
Rapporten udarbejdes på baggrund af data for medicinforbrug, som besætningen hver måned indtaster i et Excel-ark og indsender til Ø-Vet. Alle data behandles naturligvis fortroligt, og benchmarkingen er anonym.
Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om MedReport International.